Sprøjtehuset. ( foto fra 2009) Ved det nordlige gadekær (branddam) i Hyllinge By ligger dette lille uanselige sprøjtehus, som har været omtalt flere gange, dels som forfaldent, dels som istandsat. Næstved Kommune har givet 25.000 kr. til istandsættelsen, der blev udført af lokale håndværkere i 2009. Udover at det var et sprøjtehus, var der tilsyneladende ingen lokale, der helt kendte historien bag opførelsen.   Jeg forventede, at det var opført midt i 1800tallet. Vores lokale arkiv har en Forhandlingsprotokol for Marvede-Hyllinge Kommune 1842-58, men den gav ikke de ønskede oplysninger. Heldigvis lå Landsarkivet for Sjælland m.m. inde med flere arkivalier. Det gælder fx Løse breve og skrivelser 1843-1904, Regnskabsprotokol 1862-1903, Licitationsprotokol 1880-1905, Synsprotokol for de mindre Vandløb 1883-1911 og Forhandlingsprotokol 1893-1905; den er desværre ikke bevaret mellem 1858 og 1893. – Det fremgår af regnskabsprotokollen, at både Menstrup og Hyllinge sprøjtehuse er bygget i 1865.  Marvede Sogn brugte i det år 227 rigsdaler (ud af et budget på 512 rd.) og Hyllinge Sogn anvendte 229 rd. (budget 469 rd.) med henvisning til Communesprøite ifølge Lov 2. marts 1861. – og året efter var der en udgift til Opsyn med Communens Sprøiter og Sprøitehuse på 4 Rd. 2 Mk. 1867 fulgte Nye Brandskilte til 2 Rd. 5 Mk. 8 Sk. [1 rd. = 6 mk. (mark)  à 16 sk. (skilling)].  Lov af 2. marts 1861 måtte fremskaffes fra Det Kgl. Bibliotek i en udgave med tilføjelser fra 1889 og 1898.

Foto til Venstre, som huset så ud i feb. 2008!

Brandpolitiloven  Lov af 2den Marts 1861 om Brandpolitiet paa Landet og det nærmest dermed i Forbindelse staaende Bygningsvæsen, saaledes som den i Henhold til Loven af 1ste Marts 1889 og Loven af 6te April 1898 bliver at anse som affattet.

§ 1 Regler for Bygningers Opførelse paa Landet Naar et Sted, hvorved der forstaas en Gaard, et Hus eller en Samling af Bygninger, bestemte til selvstændig Bedrift, af nyt opføres paa Landet, skal der imellem et saadant Sted og ethvert andet Sted være følgende Mellemrum: 1. 5 Alen, naar begge Steder ere opført af Mur, stampet Ler eller Mur og Bindingsværk med ildfast Tag og Ydervæggene ikke ere beklædt med Bræder eller andet ildfængende Materiale (ikke brandfarlige Bygninger); dog kunne saadanne Steder endog bygges umiddelbart op til hinanden, naar de adskilles ved en Brandgavl; 2. 50 alen, naar begge Steder ere opførte af eller beklædte med brandfarligt Materiale, eller ere dækkede med ildfængende Tag (brandfarlige Bygninger), og:
3. 20 Alen, naar det ene Sted ikke er brandfarligt og det andet er brandfarligt [1 alen = 0,63 cm].

 

De flg. §§ omhandler brandmure – stråtage som skal have et ”jernildgitter” over dørene – tegl- og kalkovne, møller – smedier som skal have pudsede lofter eller sammenpløjede brædder – skorstene, bygning, afstande, højde, vedligeholdelse – og stråtækkede bygninger, der ikke må anbringes nærmere en Jernbane end 70 alen (tilføjet 1889).  § 10 er sigende for tiden, hvor mange fik lukkede komfurer i stedet for de gl. åbne ildsteder i køkken og bryggers:  Åbne ildsteder skal bygges på et uantændeligt grundlag med grundmuret bænk og 8½ tomme sider i mur og ikke-brændbart gulv. – Lukkede ildsteder/”jernovne” skal være mindst 8 tommer fra træværk. Ovne af porcelæn eller mursten kunne nøjes med 4 tommer.

Kap. 2 handler om Omgang med Ild og Lys. Bl.a. hedder det: Enhver er pligtig med tilbørlig Forsigtighed at omgaas med Ild, Lys, Svovlstikker og med alt, hvad der kan fremkalde eller befordre Ildebrand. Saa skal og enhver Husfader eller Husbond paase, at hans Børn, Tyende eller andre Personer, der høre til hans Husstand, eller have Forretninger i hans Tjeneste, i saa Henseende udvise forsvarligt Forhold.   Brugen af Stenolie (Petroleum), Fotogen, Gasolin og lignende let antændelige Stoffer i flydende Tilstand forbydes i Stalde, Loer og Lader samt paa Foderlofter undtagen i forsvarlige Lygter, som ere forsynede med en solid Metalbeholder.  Videre bestemmes, at skorstene skal renses 4 gange om året. Amtmanden kan efter overenskomst med sogneforstanderskabet ansætte faste skorstensfejere. Der kunne idømmes bøder på mellem 2 og 100 kr. for overtrædelse (1889).

Kap. 3 beskriver  Sprøjter og andre Brandredskaber. Indtil denne lov havde kun godsejerne pligt at ”holde sprøjte”, men fra 1. januar 1865 blev det sognekommunernes opgave. Der var derfor næsten 4 år til at ”anskaffe en eller flere Sprøjter med de fornødne Redskaber”, men inden udgangen af 1862 skulle planerne være indsendt til amtsrådets godkendelse.  Sogneforstanderskabet har at drage Omsorg for, at de Kommunen tilhørende Sprøjter og øvrige Brandredskaber anbringes paa et passende Sted i Kredsen og opbevares i et dertil skikket Lokale. – Det er her, at bygningen af sprøjtehuse kommer ind i billedet.